Skals - Sommer 2009

 
Igen i år blev jeg minsandten inviteret til Skals og jeg kunne ikke sige nej.
Selvfølgelig blev det en helt vidunderlig uge med helt vidunderlige mennesker, smukke omgivelser og herlig mad.

 
Mit livs første bil - denne herlige tingest med masser af plads til garn og meget mere - så nu kunne turen gå til Skals; men først måtte jeg lige over og nusse med Mikkel (herover) og hans store brødre Magnus og Malte - det er jo så dejligt med børnebørn.
Værelserne på Skals er ydmyge, celleagtige, lyse værelser. Jeg nød mit og udsigten, se selv! Første aften var der underholdning. Lav din egen knap. Klip et stykke stof, broder lidt og pres en knap!
Anne Birgitte Beyer underviste i Løbbinding. Jeg havde godt set navnet løbbinding og tænkte at det nok var noget med vævning ... men her tog jeg fejl, det var noget ganske andet. Se selv ...
tasker
en lille kurv og en mere
Der blev gået til makronerne med stor iver og der blev lavet mange smukke ting og der var også mange ømme fingre.
Materialerne var farverige og inspirerende.
Mit strikkehold var anarkistisk ... flittigt ...
festligt ... arbejdssomt ...
fantasifuldt ... fornøjeligt ...
ja, det var en fantastisk flok meget forskellige og meget harmoniske damer. Mange tak for en virkelig fornøjelig uge sammen med Jer! Elsebeth havde strikket 110 firkanter; nu fik hun lært, hvordan de kunne have været strikket sammen. Til gengæld kunne vi nu gå og pusle med at flytte rundt på dem til de så rigtig flotte ud. De er strikket af sokkegarnsrester.
En eftermiddag var udflugtsdag. Kursisterne tog ti Henrichsens Uldspinderi i Skive. Men der havde jeg været, så ... jeg lod min nye bil og min nye GPS føre mig til Bøvlingbjerg, som jeg husker fra en tidligere Skals-udflugt.
Her kan man få fine strikkesmykker lavet af horn. Jeg fik også lov at blive forhandler. Alt er meget smukt og smagfuldt. Jeg købte en stor smuk ske og en salattang.
Amy Lyngaa underviste i hvordan man tager en masse gammelt "skrot", vakler det, klipper i det og på anden måde mishandler det ... bagefter bliver det så sat sammen, syet og limet og gjort ved og ender som noget helt nyt og ingen kan lægere se, hvad det var engang.
Nina Ferlov underviste i akvarel og det var nogle fine tegninger man lavede på det kunstneriske hold. Tro det eller ej; men nu kom så turen til Björk Ottósdóttir Dietrichson, som hjalp kunstnerne med at tænke akvarellerne til broderi og så blev der broderet dag og nat - og resultatet! - ja, det var helt utroligt!
Fredagen mundede ud i at vi alle besøgte hinandens værksteder og her har vi (altså strikkerne) besøg - se alle vores prøver ... og her er lærerens bord.
Inge Marie Regnars hold var til læder, gummi og skind her fortæller Lars.
Fredagen sluttede med ost og rødvin og hygge.
Hele ugen var der altid friske blomster i vaserne. Denne georgine var  kæmpestor - helt vidunderlig! Jeg må altså have georginer i min have næste år.
Efter Skalsugen besøgte jeg en af mine strikkere: Else (der har strikket for mig i snart 20 år). Vi tog sammen på tur, bl.a. til Nr. Vorupør, hvor sensommervejret var så smukt at vi kunne spise fisk ude.
Jeg vil slutte med at fortælle, at skulle du møde en med dette lille hjerte om halsen, så har du foran dig en Skals-pige.
Nedenfor kan du se 5 Skals-piger, som jeg mødte i Japan.
Men hvad der er helt fantastisk er, at Skals Håndarbejsskole i år har eksissteret i 50 år.
I den andledning er der udgivet en fin bog om Skals med gode historier og sågar nogle af Maries madopskrifter. Bogen kan bestilles her:

http://www.skalshaandarbejdsskole.dk/